Projekterende bygningskonstruktør med en projektleder i maven
Arbejdsopgaver
- Indgå i projektlederteam sammen med to øvrige projektledere- og bygningskonstruktører
- Daglig sparring og styring af egne projekter, herunder evt. underrådgivere
- Koordinering og samarbejde med kollegaer på projekter, herunder ingeniører/arkitekter
- Udarbejdelse af projektmateriale i CAD og Revit – projektering af konstruktioner- og detaljer
- Tilsyn af byggeprojekter og deltage i byggemøder/projektmøder/opstartsmøder
Kvalifikationer
- Du er uddannet bygningskonstruktør og har +5 års erfaring
- Har et højt niveau af viden og kendskab til at projektere konstruktioner fra fundament til tagryg
- God til at samarbejde tværfagligt og mod på at have tæt dialog med kunderne/underrådgivere
- Har overblik, er struktureret og god til at følge projekter til døren
- Kendskab til tekniske installationer såsom varme, brugsvand og ventilation er en fordel
Vi tilbyder
Fuldtidsstilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Gage efter kvalifikationer. Et job i et team, hvor vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor der er fleksible arbejdstider. Mulighed for at udfordre- og udvikle sin indre projektleder og eje sine egne projekter, naturligvis med støtte fra kollegaerne. Du bliver tildelt en ”buddy” i de første måneder, som lærer dig alt om virksomheden og vores tilgang til projekterne.
Om NemIngeniør
NemIngeniør er et rådgivende ingeniørfirma inden for byggeri. Virksomheden beskæftiger sig med projektering og design af konstruktioner, installationer og geoteknik ved alt fra nedrivning af en bærende væg, gennemgribende renoveringer, til nyopførelse af 5-etagers ejendomme. NemIngeniør er placeret i Hellerup i smukke omgivelser tæt på Hellerup togstation.
Vi afholder løbende samtaler, og glæder os til at høre fra dig.
Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt endelig partner, Anders Faaberg, på [email protected].
Send din ansøgning til [email protected]