CertificerET STATIKER
Rådgivning til certificering
Din ingeniør med egen certificeret statiker
NemIngeniør har egen certificeret statiker indenfor konstruktionsklasse 2 og kan bistå med starterklæring og sluterklæring på projekter. Er projektet i en højere konstruktionsklasse, så udarbejder vi konstruktionsprojekter med fast KK3+ samarbejdspartner tilknyttet virksomheden.
Det kan være en fordel at vælge en bygværksprojekterende med egen certificeret statiker i huset når et nyt projekt skal i luften, da dette sikrer gnidningsfri kommunikation og afstemning af de tekniske forhold omkring konstruktioner i projektet, hvilket også forbedrer processen væsentligt.
Hvad er certificering?
Med bygningsreglementet 2018 blev kommunens tekniske byggesagsbehandling udfaset. For byggeri af en vis størrelse eller kompleksitet blev der i stedet indført krav om, at der anvendes certificerede statikere og brandrådgivere. Det er de certificerede statikere og brandrådgivere, der skal sikre, at byggearbejdet dokumenteres og kontrolleres samt at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner og brandforhold overholdes.
Certificeringsordningen er en personcertificering, der skal sikre, at en person har de kvalifikationer, kompetencer og erfaring, der er nødvendige for at kunne foretage et kompetent stykke arbejde, der lever op til de krav, der stilles i ordningen.
Personcertificeringen foretages og overvåges af et uafhængigt certificeringsorgan, der er akkrediteret af et akkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganet overvåger løbende, at certificeringsorganet lever op til de generelle krav for organer, der foretager certificering af personer.
Certificeringsordningen skal give tillid til, at de nødvendige kvalifikationer, kompetencer og erfaringer er til stede hos de certificerede brandrådgivere og statikere, så de kan udføre deres virke på en kompetent, ensartet og tilfredsstillende måde.
1. Projektkontrol af certificeret statiker
Ved projekter i etageejendomme eller andre ejendomme med vandret boligskel, kræver bygningsreglementet at en uvildig tredjepart, en certificeret statiker, kontrollerer konstruktionsprojektet og udsteder en starterklæring (godkendelse).
Dette gælder for projekter, der er indplaceret i konstruktionsklasse 2 og højere. Kontrolniveauet afhænger af om projektet kan betegnes som ”simpelt & traditionelt” samt af hvor høj ejendommen er.
NEMINGENIØR kan tilbyde certificering af projekter i konstruktionsklasse KK2 og har fast samarbejdspartner tilknyttet ved højere konstruktionsklasser.
2. Bemærkninger fra certificeret statiker
Eventuelle rettelser og kommentarer fra den certificerede statiker vil blive indarbejdet i ingeniørprojektet uden ekstra beregning hos NEMINGENIØR.
3. Indsendelse af dokumenter
Efter udarbejdelse af ingeniørprojektet, skal beregningerne kontrolleres af den certificerede statiker, som derefter udsteder en starterklæring. Både ingeniørprojektet og starterklæringen skal indsendes til Byg&Miljø.dk for at opnå byggetilladelse.
Nu kan dit byggeprojekt gå i gang.
4. Afslutning af byggeprojektet
Under udførelsen af byggeriet skal håndværkeren dokumentere alt arbejde og sende kontroldokumentationen til NEMINGENIØR.Vores certificerede statiker udsteder derefter en sluterklæring, som også indsendes til Byg&Miljø.dk.
Vi har skabeloner der kan hjælpe din håndværker godt på vej. Tøv ikke med at spørge om hjælp – reglerne og opsætningen kan være kringlet, men nødvendige for at komme helt i mål med dit byggeprojekt.
5. Dokumentationskrav
Når byggeprojektet er afsluttet, skal håndværkeren sende tilstrækkelig dokumentation til ingeniøren i henhold til B-dokumentation og DS 1140-standarden. Mangelfuld dokumentation faktureres til fast timepris, 1250 kr. inkl. moms.
Det skal dog pointeres, at det er håndværkeren der altid skal udarbejde dokumentationen for sit udførte arbejde. Vi anbefaler derfor altid at anvende en håndværker der er bekendt med certificeringsordningen og den gældende standard, DS 1140.
Nu kan dit byggeprojekt afsluttes.
Hjælp og spørgsmål: Vi er altid tilgængelige for spørgsmål om certificeringsprocessen og tilbyder hjælp til at sikre en glat proces for dig. Du er altid velkommen til at kontakte os på [email protected] .
Hvad er en certificeret statiker?
En certificeret statiker i KK2 har ansvar for at sikre, at bygningens konstruktion opfylder gældende krav til sikkerhed og stabilitet.
Klassificeringen af konstruktionsklasser er en del af det danske bygningsreglement og afhænger af bygningen kompleksitet, risikoprofil og sikkerhedsmæssige krav.
Konstruktionsklasser
Bygningsreglementet opdeler bygninger i forskellige konstruktionsklasse (KK), som definerer de krav, der stilles til den statiske dokumentation og kontrol. Der er generelt fire konstruktionsklasser (KK1, KK2, KK3 og KK4).
Konstruktionsklasse 2 (KK2)
KK2 omfatter bygninger og konstruktioner, som har en moderat kompleksitet og en vis risiko forbundet med deres anvendelse og konstruktion. Typiske eksempler på bygninger i KK2 kan være:
- Mindre industribygninger
- Mellemstore kontorbygninger
- Etageejendomme af en vis højde og størrelse
Konstruktionsklasse 3 (KK3)
Er projektet i en højere konstruktionsklasse, så har vi fast KK3+ samarbejdspartner tilknyttet virksomheden.